Aktiviteter ombord
Shows og underholdning
Masquerade Theatre
I Masquerade Theatre kan du nyde noget godt at drikke samtidigt med, at glitter og glamour i bedste Broadway-stil indtager scenen. I fantastiske omgivelser underholdes I af imponerende musicals, revyer, og Broadway-forestillinger hver aften fremført af Royal Caribbeans imponerende sangere og dansere.
Teateret har plads til næsten 900 personer.
Casino Royale
Her kan du spille, uanset om du har spillet før eller er nybegynder. Vingt-et-un, blackjack, terningspil, caribisk stud poker, roulette eller noget af alt det, som kasinoet har at byde på. Desuden findes en lang række enarmede tyveknægte og spilleautomater. Der arrangeres gratis spillektioner for dem, som måtte være interesserede.
Viking Crown Lounge
Royal Caribbeans varemærke vajer højt, mange meter over havet
Viking Crown er en afslappende lounge med musik og dansegulv. Mange benytter den også til at se ind- og udsejlinger, fordi den er beliggende imponerende højt over havet og har en 180 graders panoramaudsigt. Viking Crown Lounge finder du på dæk 11.
Schooner Bar
Efter et udsøgt måltid kan du tage turen til Schooner Bar. Det er en hyggelig pianobar i maritim stil, hvor du kan nyde gode drinks fra en velfyldt og spændende drinkmenu, mens du lytter til kendte og kære toner fra vores egen pianist. Ønsker du det, er du hjertelig velkommen til at synge med. Scooner Bar finder du på dæk 6.
Aktiviteter
Klatrevæg
Ombord finder du en klatrevæg med udfordringer både for nybegyndere og erfarne klatrere. Her kan du låne udstyr og få instruktioner i, hvordan du bedst muligt kommer op til toppen.
Teenager Disco
Et eget teenager-diskotek med dansegulv, caféafsnit og bar, hvor man kan købe læskedrikke og snacks. Det har sin egen DJ, der spiller musik alt efter gæsternes ønske. Diskoteket er åbent for alle teenagere (13-17 år) ombord - og det er strengt forbudt for voksne!
Adventure Ocean
Med vor prisbelønnede børne- og ungdomsklub Adventure Ocean sørger vi for, at børnene får alle tiders ophold ombord. Vores børneprogram er spækket med aktiviteter for børn og for hele familien. Programmet består af flere klubber fordelt på alder - alle børn fra 0-18 år er velkomne.
Bassin-området
Snup en dejlig dukkert i swimmingpoolen eller find den personlige velvære i et af vores boblebade. Der er masser af solstole til fri afbenyttelse, så ta’ en god bog og solcremen med! Live musik, maveplasker-konkurrencer, ”Skibets Bedste Ben” konkurrencer og kunst i isskulpturer er bare nogle af de aktiviteter, som I kan opleve ude i det store bassin-område. Håndklæder låner I selvfølgelig om bord.
Solarium
Vores store afslappende solarium med glastag til at åbne i rigtigt godt vejr har både en swimmingpool, to boblebade, bar og Solarium Café med forskellige lækre små retter. Det er et perfekt sted at lade batterierne op; i solariet er der kun adgang for voksne over 16 år.
Andre aktiviteter
I kan medvirke i et væld af andre aktiviteter om bord som f.eks. dansekurser, kurser i servietfoldning, Quest, Bingo og meget mere.
- Semifinaler og finale i Grand Prix bliver markeret om bord. Disse finder sted 25, 27. og 29. maj 2010.
- 2010 World Cup games; Fodbold VM 11. juni – 11. juli 2010 vil blive vist ombord på Vision of the Seas.
- På sejlingen den 12. august vil vi have en forelæser ombord som vil fortælle om de forskellige destinationer, han er norsk og har tidligere arbejdet ombord på et af vores Celebrity skibe; Celebrity Equinox.